1 · FORSTÅELSE
Observationer i udstillingen, interviews med målgruppen og analyse af det eksisterende formidlingskoncept for at afdække, hvordan unge besøgende oplevede indholdet – og hvor engagementet faldt.
Et UX- og formidlingsprojekt udviklet for Steno Museet, hvor målet var at gøre Tobias Wangs udstilling mere intuitiv og engagerende for yngre besøgende gennem interaktiv storytelling, visuelle forklaringer og et digitalt formidlingslag, der skabte sammenhæng og nysgerrighed.
Jeg arbejdede med at oversætte Tobias Wangs poetiske og personlige univers til et digitalt formidlingslag. Gennem moodboards, visuelt researchmateriale
og analyse af udstillingens rekvisitter udviklede jeg en visuel retning med fokus på varme materialer, collageelementer, organiske former og små lag af historieformidling.
Denne visuelle retning dannede grundlaget for farver, typografi, komposition og de interaktive elementer, som understøttede stemningen i udstillingen.
Dette projekt blev udviklet i samarbejde med Steno Museet som en udvidelse af kunstneren Tobias Wangs udstilling “Videnskab er Lidenskab”. Udstillingens centrale element var Wangs personlige bogreol, men fortællingen bag objekterne var svær at afkode – især for målgruppen 18–30 år, der efterspurgte mere visuel forklaring og interaktivitet.
Opgaven var at skabe en digital og interaktiv løsning, der kunne binde fortællingen sammen, skabe nysgerrighed og gøre udstillingen mere intuitiv – uden at gå på kompromis med det personlige og akademiske udtryk. Målet var at give de besøgende en lettere og mere engagerende vej ind i Wangs univers.
I projektet havde jeg ansvar for den visuelle og interaktive del af oplevelsen. Mine hovedopgaver omfattede:
Observationer i udstillingen, interviews med målgruppen og analyse af det eksisterende formidlingskoncept for at afdække, hvordan unge besøgende oplevede indholdet – og hvor engagementet faldt.
Jeg var med til at definere persona, brugerrejse og problemformulering samt udvikle et interaktivt koncept, der gjorde formidlingen mere sanselig, nærværende og målrettet en yngre målgruppe.
Vi udviklede en interaktiv prototype og testede den med brugere fra målgruppen. På baggrund af feedback justerede vi interaktioner, informationsmængde og visuel guidning for at skabe mere engagement og bedre forståelse.
Klik på collagen for at zoome
Resultatet blev en interaktiv storytelling-oplevelse, der fungerede som et digitalt supplement til Tobias Wangs udstilling. Brugeren kunne udforske bogreolen gennem billeder, lyd, korte fortællinger og animationer, som skabte en tydelig rød tråd og gjorde det lettere for målgruppen at forstå udstillingens temaer.
Løsningen skabte en mere engagerende oplevelse og gjorde naturvidenskab mere tilgængelig og inspirerende for yngre besøgende – samtidig med at udstillingens personlige og æstetiske udtryk blev bevaret.
BEMÆRK: Løsningen er lavet til skærmstørrelsen 1920x1080, brug udviklerværktøjet for at få den fulde oplevelse!
Lad os tage en snak om dit næste projekt – jeg tager gerne kokkejakken på.
Jeg hjælper gerne med alt fra visuelle identiteter og websites til content på sociale medier. Skriv eller connect med mig – så finder vi den rette menu til dit projekt.
Book en snak